Varmepumpe i en energirenovering: hvornår giver den mening, og hvad skal være på plads først?

En varmepumpe giver mest mening i en energirenovering, når du først har besluttet, hvordan huset skal isoleres, og har tjekket, at radiatorerne eller gulvvarmen kan klare en lavere fremløbstemperatur. Pumpens størrelse skal passe til husets varmetab efter renoveringen, ikke før. Derfor står varmepumpen i fase 4 på renoveringstavlen, efter klimaskærmen, mens tilskuddet skal søges allerede i fase 1.

Denne guide handler om varmepumpen som en del af en renovering: hvad der skal være afklaret, i hvilken rækkefølge, og hvilke fejl der koster mest. Valget mellem typerne er kun beskrevet kort.

Rækkefølgen, når varmepumpen er en del af planen

Fire ting, der skal være afklaret først

1. Hvor meget varme huset taber

Bolius skriver, at der i dag findes varmepumper, der kan levere fremløbstemperaturer op mod 75 grader, og at isolering derfor ikke er lige så afgørende, som den var. Men Bolius anbefaler også en minimumsisolering, hvis huset stort set ikke er isoleret.

For din plan er pointen en anden: pumpens størrelse i kW vælges efter husets varmebehov. Jo større og dårligere isoleret huset er, jo større pumpe. Isolerer du loftet året efter, kan pumpen være større, end der er brug for. Beslut derfor isoleringen, før du får tilbud på pumpen. Se efterisolering af loft, som ofte er det første tiltag.

2. Om radiatorerne kan følge med

En varmepumpe er mest effektiv ved lav fremløbstemperatur. Gulvvarme passer godt, fordi den kun kræver lav temperatur. Med radiatorer afhænger det af, hvor store de er.

Bolius beskriver en enkel test: skru på en kold vinterdag fremløbstemperaturen ned til 45 grader, og skru samtidig helt op for termostaterne. Kan radiatorerne stadig varme huset op, egner de sig sandsynligvis. Kan de ikke, kan problemet ofte løses med større radiatorer eller ved at energirenovere.

Er huset opvarmet med et et-strengs-anlæg, hvor ét rør forbinder både frem- og returløb, er en luft til vand-varmepumpe måske ikke den rette løsning, skriver Bolius. Har du elvarme uden vandbåren varme, skal der etableres radiatorer eller gulvvarme, før pumpen kan tilsluttes.

Har du trægulve med gulvvarme, så husk, at de som regel ikke må have en overfladetemperatur over 27 grader.

3. Hvor udedelen skal stå

En luft til vand-varmepumpe har en udedel, der støjer. Sparenergi.dk skriver, at udedelen højst må støje med 35 dB ind mod naboen. Få installatøren til at regne på det, og tænk også på dine egne soveværelser og terrassen. Der kan være regler i servitutter og lokalplaner, og jordvarme skal godkendes af kommunen, før du går i gang.

4. Tilskuddet

Varmepumpepuljen giver 27.000 kr. i 2026, men kun hvis du søger, før du har en bindende aftale. Læs kravene i guiden om tilskud til varmepumpe.

Typerne kort

Bygningsreglementet kræver, at nye luft til vand-varmepumper lever op til EU's ecodesignkrav for effektivitet (SCOP). Energistyrelsen har en varmepumpeliste på sparenergi.dk, hvor du kan sammenligne modeller.

Når installatøren kommer

Installatøren skal gennemgå huset, herunder radiatorer og eventuel gulvvarme, og spørge til varmeforbrug, størrelse og nuværende opvarmning. Bolius nævner, at Energistyrelsen anbefaler den frivillige standard DS 1150, hvor installatør og bygningsejer sammen planlægger placering og dimensionering, og installatøren følger en kontrolplan og afslutter med en kontrolrapport. Bed om at få det skrevet ind i aftalen.

Selve installationen tager typisk 1 til 2 dage, hvor du er uden varme 1 dag, skriver sparenergi.dk. Skal der etableres radiatorer eller gulvvarme, kan det tage en uge. Du må ikke selv installere varmepumpen, men du kan fx selv bygge afskærmning om udedelen, hvis det er aftalt.

Vær opmærksom på el-installationen. Pumpen og en eventuel elpatron belaster huset, og Bolius nævner, at der kan være ekstraudgifter, hvis elinstallationen skal udvides. Varmepumper med et årligt elforbrug over 3.000 kWh skal have målt forbruget.

Efter installationen

• BBR: sørg for, at varmepumpen bliver registreret som husets varmekilde. Elopvarmede boliger har normalt en lavere elafgift på forbruget over 4.000 kWh om året. I 2026 og 2027 gør det ingen forskel, for elafgiften er midlertidigt sat ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh for alt forbrug (Skatteministeriets satsoversigt).
• Energimærke: et skift af varmekilde er en væsentlig ændring, så det gamle energimærke kan være forældet. Se energimærket.
• Klage: lever installationen ikke op til aftalen, kan du klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, der behandler sager om el-, VVS- og smedearbejde fra 2.000 til 150.000 kr.

Tjekliste før du bestiller

• Isoleringen er besluttet, og varmetabet er kendt fra energimærke eller beregning.
• Radiatorerne er testet ved 45 graders fremløb, eller jeg har gulvvarme.
• Udedelens placering er regnet igennem for støj.
• Servitutter og lokalplan er tjekket, og jordvarme er godkendt af kommunen.
• Tilskud er søgt, før jeg skriver under.
• Aftalen nævner dimensionering, kontrolrapport og eventuel udvidelse af el-installationen.